Proof Gallon

Definition og anvendelse

Proof gallon var en historisk britisk måleenhed anvendt til beregning af afgifter på beskattet spiritus. Enheden kombinerede volumenmålet gallon med en styrke- eller kvalitetsspecifikation ('proof'), der var fastsat af den gældende afgiftslovgivning. Begrebet opstod i det britiske excisevæsen og var mest udbredt i løbet af 1700- og 1800-tallet og i dele af det britiske imperium.

Principper og definition

Proof refererer til en styrke-test af spiritus. Den klassiske engelske praksis involverede en krudt- eller alkoholtolerance-test, hvor spiritusens styrke blev vurderet ved om potentielt at tænde gunpowder eller ved måleresultater, der var fastlagt i lovgivningen. Den præcise andel alkohol, der udløste 'proof', varierede mellem perioder og steder. En proof gallon var i praksis en imperial gallon af spiritus, der opfyldte krav til 'proof' i den gældende lovgivning, og derfor udgjorde grundlaget for afgifter pr. gallon.

Historisk kontekst

Den blev mest anvendt i Storbritannien og i visse koloniale områder i perioden fra det 18. til det 19. århundrede. Den tillod skattemyndighederne at differentiere afgifter baseret på spiritusstyrke ved samme volumen.

Overgang til moderne praksis

Med udbredt standardisering af alkoholstyrke og afgiftssystemer er termen 'proof gallon' blevet overflødig i moderne praksis; den findes primært i historiske tekster og samlinger.

Relaterede begreber

• Proof spirit
• Imperial gallon
• Afgifter og told ved spiritusproduktion
• Gunpowder-test